Nyheder 2023 - sidst redigeret d. 11/10 - 2023 |
Forsiden |
Arkiv |
Link |
Om os |
Krig løser ikke konflikten mellem Israel og PalæstinaFredsministerium peger på en anden og mere sikker vej for Danmark, end SMV-Regeringens forslag til nyt forsvarsforlig. | Åbent brev til medlemmerne af Folketingets Udenrigs- og Forsvarsudvalg samt Udenrigspolitisk NævnForbyd Atomvåben
- ICAN
|
Nyheder 2023 - sidst opdatere d. 11/10 - 2023 | Kontakt - Oversigt |
Nyheder 2023
Krig løser ikke konflikten mellem Israel og PalæstinaUdtalelse d. 10/10 - 2023 Yderligere krig og vold løser ikke konflikten mellem Israel og Palæstina. Derfor tager netværket Fredsministerium stærkt afstand fra også de sidste dages overgreb og drab, uanset hvem der står bag. Det er naivt og farligt at tro, at Israel bare ”en gang for alle” kan løse konflikten gennem et massivt militært gensvar – og der er stor risiko for, at krigen kan brede sig i Mellemøsten. Verdenssamfundet må derfor gå imellem Israel og Palæstina, og forhindre endnu flere blodsudgydelser. Selv om det ikke i første omgang lykkedes for FN’s Sikkerhedsråd at blive enige, opfordrer vi til hurtigt at få fortsat drøftelserne og finde en fredelig løsning. FN må etablere en fredsskabende og fredsbevarende styrke og holde parterne fra hinanden, som de har gjort det før i Gaza. Repræsentanter fra det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden har opfordret FN til aktivt at beskytte både det palæstinensiske og det israelske folk. Med den palæstinen-siske ambassadør Riyad Mansours ord: "Der er en vej til fred, hvor hverken palæstinensere eller israelere bliver dræbt". Israels regering har ikke vist vilje til forhandling, og Hamas har ikke retten til at forhandle. En optrappet krig gør kun problemerne værre, så ekstremisterne i Hamas får større støtte blandt palæstinensere, og israelerne samler sig bag landets ellers så upopulære højre-regering. Den mangeårige passivitet om konflikten fra FN, fra EU og herhjemme fra skiftende danske regeringer må nu omsættes i konkret handling, der tvinger parterne til forhandling. Ikke kun for at stoppe de igangværende myrderier, men for at finde holdbare løsninger på konflikten. Netværket Fredsministerium opfordrer derfor den danske regering til hurtigt at arbejde for en internationalt sanktioneret våbenhvile, og for at FN kommer aktivt på banen – og fortsætter dette arbejde, til der er en varig fred.
Fredsministerium er et netværk af fredsgrupper, der siden 2012 har arbejdet sammen i ønsket om at få oprettet et Fredsministerium i statsligt regi. Indtil det lykkes opererer vi som tænketank. Målet er at få skabt en ambitiøs udenrigs- og sikkerhedspolitik med visioner, der kan være med til at udvikle et fredeligt sikkerhedspolitisk alternativ til den militaristiske udenrigspolitik, som Danmark fører og har ført i alt for mange år. www.fredsministerium.dk
Fredsministerium peger på en anden og mere sikker vej for Danmark, end SMV-Regeringens forslag til nyt forsvarsforlig.Den fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen præsenterede den 30. maj regeringens nye forsvarsudspil, som vil betyde, at Danmark over de næste 10 år vil bruge 143 milliarder på Forsvaret, hvilket vil øge forsvarets budgetter med 18 milliarder mere om året. De mange penge skal blandt andet bruges til en eskalering af vores donationer af våben til Ukraine, flere værnepligtige og længere værnepligt samt mere militært materiel og ammunition. De flere værnepligtige, våben og ammunition skal ikke samle støv på kaserner og i depoter, men, som Troels Lund Poulsen udtrykte det, bidrage til at vi kan ”være aktive og kunne sende bidrag udi resten af verden.” Altså mere af det som den nuværende og tidligere regeringer er kommet med, og som har øget konfrontation og konflikt og ikke afspænding i verden. Verden står i dag i en konflikttilstand, hvor krigen i Ukraine kan udvikle sig til en atomkrig. Krige og konflikter mange andre steder i verden ulmer og blusser op, og klimakrisens konsekvenser vil føre til nye katastrofer og krige. Danmarks og de øvrige NATO-landes beslutninger om øget bevillinger til militæret, er en farlig vej at gå. Den vil sætte turbo på oprustningsspiralen i verden, på et tidspunkt, hvor der er mere brug for, at de mange ressourcer bliver brugt til nedrustning, fredsforhandlinger og forebyggelse af klimakatastrofer. Fredsministerium mener, at Danmark bør skifte spor og søge en anderledes og mere vigtig rolle at spille i verden, end at være krigsførende nation. Vi bør droppe den førte oprustningspolitik og i stedet arbejde for international sikkerhed gennem afrustning og diplomatiske initiativer. Vi bør f.eks., hvis vi bliver medlem af FN’s sikkerhedsråd, arbejde for rammer for forhandling, alle steder, hvor krige og konflikter ulmer og raser. Befolkningerne i NATO-landene har ikke brug for øget militær oprustning. Det har kun militærindustrien. NATO-alliancens 31 medlemslande står allerede i dag for mere end halvdelen af verdens militærudgifter og er samtidigt nogle af verdens største syndere, når det gælder CO2- udledning. Den bidrager til at skabe klimakatastrofer, der igen skaber sult, flygtningestrømme og krige især i verdens fattigste lande. Oprustning skaber konflikt. Politikerne i NATO-landene bør derimod omprioritere de mange midler, som de har sat af til oprustning, til at dæmme op for klimaforandringer i det globale syd. Samtidigt bør landene bruge flere penge til opgradering af viden om konfliktforskning, mægling og diplomati. SMV-regeringen vil øge værnepligten i en tid, hvor sundhedssektoren, ældreplejen og daginstitutioner ikke kan rekruttere arbejdskraft. Hvis flere unge fremover i længere tid skal bruge tid i militæret, vil det ikke øge Danmarks sikkerhed, men snarere bidrage til yderligere forringelse af vores velfærdssystemer. Et flertal i Folketinget er sandsynligvis også klar til at afgive suverænitet til USA’s militær med en bilateral baseaftale, som vil gøre Danmark til bombemål i en eskaleret konflikt mellem Rusland og NATO. Så lad os i stedet for at bruge 143 MIA på oprustning anvende dem på fredspolitik og en mere omfattende og retfærdig klimapolitik. Fredsministerium er et voksende netværk af fredsgrupper, der siden 2012 har arbejdet sammen i ønsket om at få oprettet et Fredsministerium i statsligt regi. Indtil det lykkes opererer vi som tænketank. Målet for Fredsministerium er at få skabt en ambitiøs udenrigs- og sikkerhedspolitik med visioner, der kan være med til at udvikle et fredeligt sikkerhedspolitisk alternativ til den militaristiske udenrigspolitik, som Danmark fører og har ført i alt for mange år.
Åbent brev til medlemmerne af Folketingets Udenrigs- og Forsvarsudvalg samt Udenrigspolitisk NævnVi henvender os atter til jer, fordi vi mener, at den aktuelle situation mere end nogensinde kalder på refleksion og mod til at træffe de rigtige beslutninger om at gå fredens vej. Rusland har ansvaret for den folkeretsstridige angrebskrig mod Ukraine mens USA/ NATO og dermed også den danske regering har ansvar for, hvordan de reagerer på den. Krigen i Ukraine eskalerer, og grænserne for hvilke våben, der anvendes, og krigshandlingernes brutalitet udvides og øges fra dag til dag. Der er en reel fare for, at denne eskalering fører til en atomkrig, som enten starter ved en bevidst handling fra Ruslands side, hvis krigen trænger landet op i en krog, eller som følge af fejl og misforståelser i kommunikationen mellem Rusland og NATO. Statsminister Mette Frederiksen bekendtgjorde den 20. august på Flyvestation Skrydstrup, at Danmark vil forære 19 F-16 kampfly til Ukraine. Holland og Norge har meddelt, at også de vil donere et antal kampfly, mens USA og andre NATO-medlemslande forventes snart at ville følge trop. Beslutningen om at forære kampfly til Ukraine kommer ikke uventet. USA og NATO har ganske vist tidligere erklæret, at kampfly ikke skulle blive en del af deres donationer til Ukraine, men de har samtidig, i de halvandet år Ukraine krigen foreløbigt har varet, støttet Ukraine med tiltagende slagkraftige våbentyper. USA og NATO har herved gradvist flyttet grænserne for, hvad man kan gøre på slagmarken, og den danske regeringens beslutning viser, at regeringen blindt følger logikken om optrapning, i stedet for at arbejde for våbenhvile og forhandlinger. Regeringen tilsidesætter derved hensynet til de mange ukrainere og russere, der dræbes, lemlæstes og sendes på flugt på grund af fortsat krig. Den tilsidesætter også hensynet til danskernes sikkerhed ved at se bort fra den voksende fare for en atomkrig. En atomkrig, der ikke bare vil ødelægge Ukraines, men også Europas og Ruslands muligheder for en fri, demokratisk, sikker fremtid. Ja, en atomkrig vil true menneskehedes eksistens. Fredsministerium appellerer derfor på det kraftigste til Folketinget om ikke at medvirke til yderligere optrapning. Det kan ske ved, at Danmark stopper sin støtte til konfliktoptrapningen og i stedet tager diplomatiske initiativer til, at der skabes rammer for våbenhvile og forhandling via FN eller en anden neutral mægler. Resten af verden bakker ikke op om fortsat krig. Indien og Kina foreslår våbenhvile, og det samme gør andre store lande i Afrika og Sydamerika. Fredsministerium opfordrer den danske regering til i EU, FN og NATO Dansk sikkerhedspolitik bør ses i et globalt perspektiv med fokus på humanitær bistand til Det globale Syd og opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål til imødegåelse af klima- og migrationskrise og social uro. Vi opfordrer regeringen til at genoverveje ’det nationale kompromis’ om sikkerhed. Den planlagte oprustning er unødvendig og gavner ikke Danmarks sikkerhed. NATO’s militære overlegenhed forhindrede ikke krigen i Ukraine. Vi har derimod behov for nedtrapning af konflikten og på sigt en aftale om fælles europæisk sikkerhed omfattende Rusland. Danmark bør også droppe planerne om USA-baser i landet. Sådanne baser gavner hverken Danmark eller fredens sag og er ganske overflødige i NATO-sammenhæng. Venlig hilsen
|
Danmark i FN’s sikkerhedsråd - en dansk plads i sikkerhedsrådet.Notat fra Fredsministerium forud for møder i Fredssamarbejdet i Danmark / 22.8.2023 Siden FN’s oprettelse har målet været at ”opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed” og har igennem årene arbejdet for fred, menneskerettigheder, social og miljømæssig bæredygtighed. FN’s sikkerhedsråd har en vigtig rolle særligt i forhold til løsning af konflikter og krige. Med en plads i sikkerhedsrådet vil den danske regering få mulighed for at påvirke verdens konflikter. Det er klart, at den danske regering gerne vil påvirke verdens udvikling og fremme de interesser og værdier, som den danske regering støtter. Der er således ikke udsigt til at Danmark via en plads i sikkerhedsrådet kan bidrage til hverken en mere fredelig verden eller en mere retfærdig fordeling af verdens ressourcer. Tvært imod vil Danmark bidrage til at retfærdiggøre og legitimere USA’s holdninger og handlinger og den ny-liberale økonomiske verdensorden. (I parentes bør det måske nævnes at USA i forbindelse med de ulovlige interventioner i Kosovo og Irak har misbrugt FN systemet og reelt undergravet organisationens status) Hvordan skal vi i fredsbevægelsen forholde os til det? Der vil ikke være nogen forståelse i den danske befolkning for at være imod en dansk plads i sikkerhedsrådet. Danskerne tror i vid udstrækning stadig på, at Danmark – lige som FN - arbejder for ”mellemfolkelig fred og udvikling”. Vi kan derfor ikke opnå noget positivt ved at arbejde imod, at Danmark får en plads i sikkerhedsrådet. Vi kan derimod bruge befolkningens forventninger til at kræve, at regeringen forpligter sig til, at leve op til befolkningens forventninger og arbejde for fred og udvikling – i FN’s sikkerhedsråd. Som det første, er det oplagt at spørge om regeringen for at få en plads i sikkerhedsrådet helt overordnet vil forpligte sig fremover til at overholde FN-traktaten, og ikke sætte militæret ind i konflikter (andre lande) uden et klart FN-mandat. Desuden vil det være oplagt at forsøge at forpligte regeringen på at arbejde for, at der bruges færre penge på oprustning, som er sikkerhedsrådets forpligtelse ifølge FN’s artikel 26. Tilsvarende bør vi rejse spørgsmål om dansk opbakning og overholdelse af FN’s nedrustningsaftaler, traktater og konventioner. Central her, stå spørgsmålet om hvordan regeringen vil arbejde for FN’s traktat om forbud mod atomvåben. FN har i mange år nu arbejdet på at virkeliggøre FN’s verdensmål 2030, hvis revolutionerende målbestræbelser, vil kunne forbedre den globale udvikling, afværge konflikter, modarbejde fattigdom og ulighed, epidemier og flygtningestrømme og fremme en global fredskultur. Vi må kunne kræve at en dansk plads i FN’s sikkerhedsråd bruges til at fremme verdensmålene, og at de penge man sparer på oprustningen anvendes til virkeliggørelse af målene. Vi kan næppe med vores arbejde påvirke eller ændre Danmarks optræden i sikkerhedsrådet, men vi kan måske påvirke dansk sikkerhedspolitik, og formentlig påvirke befolkningen og fremme presset på politikerne for at arbejde for fred og social og miljømæssig bæredygtighed. Hvis den danske fredsbevægelse kan enes om disse overordnede krav / forventninger til en eventuel dansk plads i FN’s sikkerhedsråd så kan vi forsøge at påvirke dansk sikkerhedspolitik, ved at skrive åbent brev) direkte til regeringen og de relevante folketingsudvalg (samt udenrigspolitisk nævn), forsøge at få venligt stemte partier i folketinget til at indkalde udenrigsministeren o.a. (?) i samråd og stille ham spørgsmålene – og/eller søge foretræde for relevante udvalg Åbent brev til Danmarks regering 14.juni 2023 Fredsforhandlinger i stedet for krigshandlinger!Fredsbevægelsen opfordrer hermed regeringen til at arbejde for forhandling og våbenhvile i Ukraine. Ingen af de krigsførende parter ser nogen grund til våbenhvile, men for almindelige mennesker er det rigeligt, at krigens død og ødelæggelse må stoppes. For Ukraine er krigen en katastrofe. Rusland og Vesten spilder enorme ressourcer på krigen og våbenleverancerne - ressourcer, som der ellers er hårdt brug for til løsning af andre globale samfundsproblemer.
Link til pdf-fil med dansk tekst. Link til pdf-fil med engelsk tekst.
|
Bestyrelse i fredsministerium.dk:
Hasse Schneidermann(Aldrig Mere Krig)
Birgit Sørensen Er fra København
Carsten Andersen
Fra Århus mod Krig og Terror
Helge RatzerAktiv i Århus mod Krig og Terror.
Suppleander
|
Oversigt:
Arkiveller direkte til
Folkemødet på Bornholm:
Bornholm 2022 I forgrunden, Store Lærkegård, hvor Fredsministeriet har boet under folkemøderne.
I 2021 var der digitalt Folkemøde. I 2020 var der ikke folkemøde grundet coronaen.
Bornholm 2019
Bornholm 2017
Bornholm 2016
Bornholm 2015
Bornholm 2014
Bornholm 2013
|