Nyheder 2022
Krig og klimaødelæggelse hænger sammen.
Carsten Andersen, Århus mod krig og terror, december 2022.
Det er velkendt, at klimaødelæggelse gør store områder ubeboelige på grund af oversvømmelse eller tørke. Det giver nye konflikter og krige om landområder, om vandressourcer og om mad. Det skaber flygtningestrømme, der kommer til langt at overstige noget, vi hidtil har set.
Så for fredens skyld, er det vigtig at lave en ambitiøs og virkningsfuld indsats mod klimaforandringerne.
Det er mindre omtalt, at sammenhængen også går den anden vej. Krig er voldsomt ødelæggende for miljø og klima. Krigene efterlader store landområder ødelagte og uanvendelige, og giver massiv ekstra co2 belastning.
Nogle kan måske huske, at i Vietnam-krigen blev der sprøjtet med Agent-Orange, som fik træerne til at tabe bladene. Det er snart 50 år siden Vietnamkrige sluttede. De får stadig vanskabte børn i Vietnam.
Nu skyder man med granater med forarmet uran. Det har skabt store områder i Irak med radioaktiv forurening. Nu får de også vanskabte børn i Irak. Vi ved endnu ikke hvor mange generationer, det vil ramme.
I Gaza sprøjter Israel med Round-Up for at have frit skud i området ind over grænsen. Hvor længe går der, før de områder kan dyrkes igen?
Ødelæggelse af jorden har altid været en del af krigsførelsen. Romerne strøede salt på markene omkring Kartago for, at jorden ikke skulle kunne dyrkes igen.
Men krige ødelægger ikke kun miljøet og lægger landområder øde. Krige bidrager i høj grad til klimaforandringerne. Vi så de brændende oliefelter under Golf-krigen, men ingen taler om krigenes bidrag til co2 udslip og klimaødelæggelse.
Krigenes klimabelastning registreres ikke.
Der diskuteres om, og hvordan, de militære co2 bidrag kan registreres i Kyoto-protokol og Paris- aftale, men det, man diskuterer, er mest militærets brændstofforbrug, og andre nemt målbare klimabelastninger, og det er den mindste del af problemet. Hovedproblemet er krigene.
I forhandlingerne i 1997-98 op til COP4 insisterede Pentagon på gennem en national sikkerhedsbestemmelse at blive undtaget fra at reducere eller rapportere deres drivhusgasemissioner. Desuden krævede de, at militærets klimaftryk ikke måtte diskuteres ved fremtidige drøftelser om klimaaftaler.
Det blev i det knudrede protokolsprog til følgende aftaletekst (googleoversættelse):
” - Emissioner fra internationale bunkers fx fra international luftfart og søtransport
- Emissioner fra multilaterale operationer for eksempel for luftfart og vandbåren navigation i FN's multilaterale operationer
er ikke inkluderet i den samlede emission”
Læg dertil at USA ikke ratificerede Kyoto-protokollen og at Repræsentanternes Hus vedtog et forslag, der "forbyder begrænsning af væbnede styrker under Kyoto-protokollen."
Dermed havde Pentagon fået opfyldt deres krav, og militæret var ikke forpligtet til hverken registrering eller reduktion af deres klimabelastning. Det betyder også, at Danmarks militære udledninger fra operationer i udlandet ikke medregnes i Danmarks klimamål.
Paris-klimaaftalen har ingen bestemmelser, der dækker militæret. Det er overladt til de enkelte lande, hvilke nationale sektorer bør foretage emissionsreduktioner inden 2030.
Militæret brændstofforbrug mv. kan dog opgøres alligevel. Efter Biden har genindmeldt USA i Paris-aftalen, er det amerikanske militær måske berørt. I hvert fald pålægger en ny amerikansk lov Pentagon at indsende årlige briefinger om sine emissionsreduktionsplaner. Og så alligevel ikke, for Biden bestemte i december 2021, at militære operationer er undtaget fra målene om, at USA’s offentlige myndigheder skal opnå 100% ren elektricitet i 2030 og netto nul udledninger i 2050.
Det er ikke fordi, Pentagon ikke kender truslen om klimaforandringer. Det øgede fokus på oprustning i Arktis skyldes en tidlig amerikansk analyse af, at temperaturstigningen ville åbne nye sejlruter og gøre store nye områder af hav og havbund tilgængelige.
Pentagon har en Climate Adaptation Plan, en Climate Risk Analysis, diverse klimastrategier, og en ny national forsvarsstrategi, der kalder klimaændringer en destabiliserende og potentielt katastrofal og grænseoverskridende udfordring. Pentagon anerkender klimaudfordringen, men løsningen må ikke begrænse militæret.
Militære bombefly, jagerfly og kampvogne bruger store mængder af brændstof hver time de bruges. Det amerikanske militær med alle dets baser er nok verdens største enkeltudleder af drivhusgasser. De udleder betydeligt mere end Danmarks samlede udledning. Men i det store billede er den slags militære udledninger alligevel en meget lille del den totale udledning. USA’s militær står ifølge Neta C. Crawford for omkring 80% af de statslige udledninger i USA, men det viser nok mest, at den ikke militære statslige sektor i USA er meget begrænset. Militærets udledninger udgør kun omkring 1% af USA samlede udledninger. Militæret står for 0,5% af Danmarks co2 udledninger
Det, der virkeligt er klimaødelæggende, er ikke så meget, at landene har baser, kampfly og kampvogne. Problemet er, når baser, fly og kampvogne bliver brugt til deres formål, at føre krig med al den ødelæggelse, der er en del af krigens væsen.
Når en by eller et område er bombet, brændt af og ødelagt, som det skete i Aleppo og Mosul, og som det senest er sket i Mariopol, så er boliger, infrastruktur og produktionsapparat destrueret. Hvis de stakkels indbyggere igen skal have et sted at bo, og igen skal kunne tjene en løn og selv frembringe deres livsfornødenheder, så skal det hele produceres igen. Bygninger, veje, fabrikker, maskiner mv. Det er hundrede års akkumuleret co2 belastning, der så skal udledes i atmosfæren en gang til. Vi kan godt snakke om genbrug, affaldssortering og begrænsning af madspild mv. men det her er klimabelastning i en helt anden målestok. Krig er den mest klimaødelæggende aktivitet, vi kender.
Og den ødelæggelse tælles helt sikkert ikke med i krigsmagernes co2 regnskab.
Krig og ønske om sejr tilsidesætter alle klimahensyn.
Krigen forstærker ikke bare klimaødelæggelse. Krigen gør også, at klimaindsatsen er sat på standby. Så længe krigen i Ukraine fortsætter, gør politikerne i Danmark og andre lande, der er part i krigen, ikke yderligere ved at stoppe den globale opvarmning. Vi så det tydeligt i valgkampen. Trods ihærdige anstrengelser fra klimabevægelsen, ønskede partierne ikke at diskutere klima lige nu. Krigen, sanktionerne, oprustningen og de kriser, der følger heraf, har første prioritet. Det tager de penge, der var brug for til klimaindsats. Det er en del af forklaringen på at forhandlingerne ved COP27 ikke gav nye konkrete mål og klimaindsatser.
Og det kan blive værre endnu. En atomkrig er den ultimative klimaødelæggelse. Krigen i Ukraine er en fatal trussel imod klimaet, for der er en reel fare for, at krigen eskalerer til en atomkrig på grund af, at vitale stormagtsinteresser er på spil.
Krigen i Ukraine eskalerer i intensitet med stadig kraftigere våben, og der står så meget på spil, at alle hensyn bliver tilsidesat. I foråret ville Danmark sende anti-tankvåben, men ikke tunge og langtrækkende angrebsvåben, fordi det var for farligt. Grænserne for hvilke våben, man kan sende, og hvad man kan gøre i krigen, flytter sig hele tiden. Stadig kraftigere våben og stadig voldsommere krigshandlinger bliver acceptable. Det er krigens logik.
Krigen i Ukraine har udviklet sig til at være en krig mellem Rusland og vesten, der udkæmpes i Ukraine.
Vesten, også Danmark, er reelt i krig med Rusland med alle tænkelige midler bortset fra utilsløret indsats af militære kampenheder fra NATO-lande.
Vesten opruster Ukraine med stadig stærkere våben. Vesten og Ukraine satser på at besejre og nedkæmpe Rusland. USA ønsker at svække Rusland, så meget, at Rusland ikke kan spille en rolle i USA’s konflikt med Kina. Ukraine ønsker at drive Rusland ud af de annekterede regioner, inklusive Krim
Ukraine risikerer at miste store dele af sit territorium. Rusland risikerer at miste sin sortehavsflåde, der har hjemsted i Sevastopol på Krim. Begge lande risikerer at skulle efterlade et stort nationalt mindretal på den anden side af grænsen. Rusland risikerer, at Ukraine bliver medlem af NATO, og at der opstilles amerikanske a-våben i Ukraine, hvorfra de kan nå det centrale Rusland på få minutter.
Et nederlag truer dermed både for Ukraine og for Rusland med at ramme så grundlæggende interesser, at alle midler vil blive taget i brug for at undgå et nederlag.
Peter Viggo Jakobsen fra forsvarsakademiet har sagt det således: ”Selvfølgelig vil de [russerne] benytte atomvåben, hvis det er deres sidste udvej for at undgå at miste Donbas og Krim. Folk, der siger andet, forstår hverken krigens eller russernes logik”.
Dermed bliver eskaleringen af krigen til en trussel mod hele Europa, klimaet og verden.
Konsekvensen af at bruge atomvåben.
Siden nedrustningsaftalerne mellem Reagan og Gorbatjov har folk gradvist glemt at være bange for atomkrig. Man regnede med, at magtbalancen og frygten for gensidig udryddelse stadig ville afholde atommagterne fra at bruge atomvåben.
Men militæret og våbenindustrien har arbejdet ihærdigt på at gøre brug af atomvåben mulig.
Gennem udvikling af missilskjold, som også Danmark medvirker til, tror man at kunne opnå ’first strike capability’. Det vil sige evnen til at slå først uden selv at blive udslettet bagefter. Ideen er, at man med første slag kan fjerne så mange af fjendens atomraketter, at man med missilskjoldet kan pille de resterende raketter ned bagefter. Det er skræmmende, og der er politikere, militærfolk og strateger, der tror så meget på det, at de har brugt milliarder af dollars på at realisere missilskjoldet.
For at undgå en for stor katastrofe, og for at gøre atomvåben politisk acceptable, har man udviklet små såkaldt ’anvendelige’ atomvåben. De er små i den forstand, at det ikke er 70’ernes dommedagsbomber, men atombomber, der kun er noget større end bomberne over Hiroshima og Nagasaki.
Problemet er, at den første bombe, der kastes, vil medføre optrapning og mange flere bomber. Missilskjold eller ej.
Dermed kan selv en begrænset atomkrig udløse en fimbulvinter. En fimbulvinter er i nordisk mytologi optakten til Ragnarok. Det er en vinter, hvor solen ikke kommer frem i 3 år. Et krig med atombomber vil sprede så meget støv og røg i atmosfæren, at det meste vegetation dør, og landbrugsproduktion på hele eller store dele af kloden er umulig i flere år. Forestil jer, hvad det betyder for dem, der gerne vil have mad hver dag.
Vi er nødt til stoppe krigen inden det går helt galt, men det ønsker magthaverne ikke.
Vestlige analytikere anser nu brug af atomvåben for så sandsynligt, at de diskuterer, hvordan vestens modsvar på et russisk atomangreb i Ukraine skal være. Man forsikrer os, med vanlig tro på vestlig teknologisk overlegenhed, at hvis russerne bruge atomvåben, kan vesten udslette alle russiske militære enheder i Ukraine og hele Sortehavsflåden. Man fortæller ikke, hvad Ruslands modsvar derefter vil blive i en situation, hvor russerne allerede er begyndt at bruge atomvåben. Tænk selv over det.
Problemet er, at med optrapning af konfliktniveauet tager den ene handling den anden med sig.
Besindige politikere må søge at nedtrappe konflikten. De må søge dialog for at få en våbenhvile og fredsforhandlinger.
FN’s generalsekretær har opfordret til våbenhvile og forhandlinger. Danmark bør støtte FN’s krav, og arbejde for forhandlinger nu i en FN-ramme eller med en anden neutral mægler.
Der bliver ikke fred uden forhandling med modparten. Og der bliver ikke en varig fred, hvis der ikke forhandles en løsning, som alle parter kan leve med.
Uden forhandling fortsætter udviklingen mod atomødelæggelse!
Det er altså nødvendigt at stoppe krigen nu. Men magthaverne vil indtil videre fortsætte krigen.
Rusland kæmper videre for at sikre, at Ukraine ikke opstiller NATO-atomvåben, for at sikre den russisktalende befolkning i de annekterede regioner, og for at bevare Krim med Sevastopol som russisk flådebase.
Ukraine kæmper videre for ikke at miste de annekterede regioner.
Alt det kan der findes en kompromisløsning på. I foråret var der konkrete forhandlinger herom i Tyrkiet, og der var en løsning på bordet med russisk tilbagetrækning og et neutralt Ukraine med sikkerhedsgarantier. Boris Johnson fik på vestens vegne Ukraine til at afbryde forhandlingerne.
Både Ukraine og Rusland er bedst stillet ved at krigens stoppes hurtigst muligt, så krigens ødelæggelser og tab ikke bliver større, end de allerede er.
Vesten, USA og de mest hardcore europæisk NATO lande, dvs. Danmark, de baltiske lande, Polen og England, ønsker ikke en fredsslutning, men en langvarig udmattelseskrig. De ønsker, at Ukraine vedhjælp af vestlige våbenleverancer, vestlig teknologisk overlegenhed og handelsboykot skal nedkæmpe, udmatte og besejre Rusland.
Det er et strategisk ønske fra Pentagon og Det hvide Hus, at det skal ske i en lang udmattelseskrig, der dræner Rusland for kræfter og ressourcer. Det skal sikre USA’s fortsatte verdensherredømme. Udmattelsen af Rusland skal gøre, at Rusland ikke længere kan spille en rolle som stormagt.
Imens tjener våbenindustrien i USA og EU stort på våbenleverancer, som finansieres af det økonomiske råderum, der skulle bruges til velfærd og klimaindsats.
Og imens vokser krigstrætheden. Mange steder fra kræves nu forhandlinger. I USA er der både blandt demokrater og republikanere grupperinger, der synes, at krigen har kostet nok, og at det nu er tid til forhandling.
I mange EU lande, blandt andet Tjekkiet, Tyskland, Italien og Grækenland demonstreres for at stoppe krigen, fordi folk er trætte af den energikrise og inflation, der er en direkte følge af krig og boykot.
I Danmark er folk også trætte af energikrise og inflation, men det er endnu ikke koblet til et krav om forhandlinger og stop for krigen.
Fredsbevægelsen og klimabevægelsen må rejse kravet.
Freds- og klimabevægelsen skal have både bredde og politisk retning.
Der er i klimabevægelsen er forståelse, for at krige er klimaødelæggende, og derfor er der flere steder samarbejde mellem freds- og klimabevægelsen. For at det skal vokse og udvikles, er vi nødt til at være med i klimabevægelsen og deltage i diskussionerne, ligesom fredsbevægelsen må diskutere klima. Det er svært, også for klimabevægelsen, at gå imod propagandaen og den udbredte krigsbegejstring. Men det er muligt. Klimabevægelsen består af engagerede mennesker, der, når de ser nødvendigheden, tør gå imod udbredte opfattelser, som der ellers ikke må stilles spørgsmål ved. Det er svært at finde folkelig og politisk opbakning til, at vi må stoppe vækstpolitikken og udvikle et bæredygtigt alternativ, men klimabevægelsen tager kampen. Der er i klimabevægelsen forståelse for behovet for en anden økonomisk verdensorden. Det er også nødvendigt at finde et alternativ til krigspolitikken, og klimabevægelsen er åben for at diskutere det. Så gå med og tag diskussionen.
Vi er nødt til at gøre kampen politisk. Vi forhindrer ikke krig ved individuelt at være gode ved hinanden. Og vi redder ikke miljøet ved individuelt at spise mindre kød og genbruge plastikposer. Selvfølgelig skal folk opføre sig fredeligt og miljøvenligt, det er der ikke noget ondt i, og det skal vi understøtte og opfordre til, men vi må ikke nøjes med det, så ændrer vi ikke noget. Det kræver politiske beslutninger at stoppe krigspolitik og våbenproduktion eller at omlægge landbrugsproduktionen og energi- og transportsektoren. For at freds- og klimakampen skal have nogen effekt kræver det, at vi tør gå imod magthaverne.
Vi er nødt til at bryde med de store kapitalinteresser, der tjener på våbenproduktion og afbrænding af regnskoven. Vi er nødt til bryde med USA’s verdensherredømme og den udbytning og udplyndring af mennesker og natur, der politisk, økonomisk og militært fastholder det globale syd i fattigdom, så de ikke kan ændre på deres egen klimabelastning og naturødelæggelse.
Når vi på den måde gør freds- og klimakampen politisk, og stiller krav, der går imod de herskende økonomiske, politiske og militære interesser, så er vi oppe imod stærke kræfter, der vil fortsætte uændret eller med små justeringer.
I fredskampen er det naturligvis våbenindustrien og deres lobby, i klimasammenhæng er det landbrugs- samt olie- og gaslobbyerne, som påvirker både politikere og medier. Der er stort set de samme partier, lande organisationer og medier, der modsætter sig at stoppe krig og stoppe klimaødelæggelse.
Det er desværre også Danmark og den danske regering, der er imod fredsforhandlinger, ønsker fortsat krig i Ukraine, og prioriterer oprustning før klimaindsats
Danmark modarbejder FN’s forbud mod atomvåben med den begrundelse, at brug af atomvåben indgår i NATO’s og vores strategi.
Danmark bidrager politisk, økonomisk og militært til at fastholde vestens dominans, og er stadig parat til at gå i krig uden FN-mandat for at forsvare vestens interesser mod lande i den 3. verden.
Freds- og klimabevægelsen må sammen kræve, at Danmark ændre politik. Vi skal ud i brede kredse, med et budskab om at redde menneskeheden. Det er en alment menneskelig, humanistisk kamp, hvor vi skal nå det store flertal af befolkningen. Mon ikke mindst 95% er for vores overlevelse, og kun ganske få % vægter deres egen magt og indtjening højere.
Det er på tide, at de 95% bestemmer over de 5%. Det når vi kun, hvis bevægelserne både har bredde og politisk retning.
Der er håb for fremtiden, fordi ungdommen nu i den grad er parat til at engagere sig, lave aktiviteterkan og på den måde få egne politiske erfaringer.
For fredens skyld, stop klimaforandringerne, for klimaets skyld, stop krigen i Ukraine nu.
December 2022, Carsten Andersen, Århus mod krig og terror.
Sidens top
NORDIC PEACE ALLIANCE - A PEACE NETWORK
PRESS RELEASE 6.11.2022
The Nordic Peace Alliance – a network of peace organisations
The sixth of November almost 60 members of 40 Nordic peace organizations met online at an exploratory meeting.
As part of the Nordic civil societies, they found that they have sufficient common interest, organizational capacity and core values to work to establish a Nordic Peace Alliance as a network to work for alternatives to armament and militarism.
We agreed that the overall purpose of the Alliance is to increase the contact and cooperation between Nordic peace organizations and thereby develop and promote a
Nordic non-military sustainable peace and security policy.
The alliance strives to enable peace organizations to join forces and increase our joint strength and effectiveness concerning peace issues.
The alliance is planning to undertake exchange of analysis and information between member organizations on national initiatives, as well as develop joint projects and initiatives.
The alliance is also planning to formulate joint policy statements and resolutions addressed to organisations, politicians and media in the Nordic countries.
We are planning to have a special focus on relevant decision makers, i.e. the Nordic Council, the Nordic Council of Ministers, the Baltic Sea Council and the Arctic Council,
as these institutions represent a joint channel to our Nordic politicians in Parliament and Government.
The meeting appointed an interim coordination committee with representatives for Denmark, Finland, Norway and Sweden.
The committee is responsible for arranging a Founding Meeting for the Nordic Peace Alliance and a Nordic Peace seminar in Denmark 14.-16. July 2023.
During the debate on current issues, we decided to develop a joint initiative to avoid foreign bases and nuclear weapons on our territories and to to preserve the Nordic and the Arctic as nuclear-weapon-free zones
For further information, please contact the national representatives of the coordination committee:
Denmark: Hasse Schneidermann, hasse.schneidermann@gmail.com,
+45 23334460
Finland: Marianne Laxén,
mannelx@hotmail.com
Norway: Liss Schanke,
liss.schanke@gmail.com
Sweden: Karin Utas Carlsson,
k.utas.carlsson@gmail.com
Link til pdf-fil
Sidens top.
FORBYD ATOMVÅBEN
TIL UDENRIGSMINISTER JEPPE KOFOD
UDTALELSE I ANLEDNING AF HIROSHIMA-DAGEN DEN 6. AUGUST 2022
Verden er i dag i en situation, som bringer mindelser om Cuba-missilkrisen.
Den daværende forsvarsminister McNamara sagde 40 år senere, at det var rent held, der reddede os fra en atomkrig dengang: “It was luck that prevented nuclear war.”
Forleden talte FN's Generalsekretær António Guterres på Ikke-spredningskonferencen i New York og sagde blandt andet:
"We have been extraordinarily lucky so far. But luck is not a strategy.
Nor is it a shield from geopolitical tensions boiling over into nuclear conflict.
Today, humanity is just one misunderstanding, one miscalculation away from nuclear annihilation.
We need the Treaty on Non-Proliferation of Nuclear Weapons as much as ever."
- og:
"First — we urgently need to reinforce and reaffirm the 77-year-old norm against the use of nuclear weapons.
This requires a steadfast commitment from all States Parties.
It means finding practical measures that will reduce the risk of nuclear war and put us back on the path to disarmament.
We need to strengthen all avenues of dialogue and transparency.
Peace cannot take hold in an absence of trust and mutual respect.
Second - reducing the risk of war is not enough.
Eliminating nuclear weapons is the only guarantee they will never be used."
Vi kunne ikke udtrykke det bedre.
Vi tilføjer:
Det er eksistensen af atomvåbnene i sig selv, der er truende. Vi mener derfor, at FN's Forbudstraktat er designet til at opfylde Ikke-spredningstraktatens Artikel VI - og faktisk også opfylde den allerførste resolution i FN's Generalforsamling den 24. januar 1946, som handlede om en kommission "til at håndtere problemerne som er opstået ved opdagelsen af atomenergien" og til "at fjerne atomvåben og alle andre større våben, der kan tilpasses til masseødelæggelse, fra national bevæbning."
Forbudstraktaten forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, besiddelse, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben – og især på grund af det totale forbud også mod trusler om brug af atomvåben - udfylder den et tidligere stort hul i Folkeretten.
FN’s forbudstraktat er blevet til som flertallets reaktion på, at ikke-spredningstraktaten har været frosset fast i årtier, fordi atommagterne ikke levede op til deres forpligtelser om fortsat gensidig afrustning, men tværtimod moderniserede og oprustede deres arsenaler.
Vi har tidligere opfordret den danske regering og Folketinget til at følge opfordringen fra FN's generalsekretær António Guterres og den danske befolknings flertal om at tilslutte sig traktaten.
Vi finder, at den kritik af Forbudstraktaten, som regeringen, NATO og de anerkendte atommagter lader til at være enige om, ikke holder for en nærmere undersøgelse.
I dit brev til Forbyd Atomvåben 9. juni 2022 henviser du til Folketingsvedtagelsen V60 af 22. januar 2021, hvor det hedder, at "traktaten om forbud mod atomvåben ikke vil bidrage til bestræbelserne om nedrustning, da den er uden deltagelse af atommagterne og uden troværdig verifikationsmekanisme."
Du skriver også, at ”Regeringen støtter ikke traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), som med sit parallelle system risikerer at underminere NPT” og ”Regeringen ønsker ikke at bidrage til etableringen og opbygningen af et konkurrerende regime, som indebærer er risiko for at svække den eksisterende arkitektur”
Hvad angår dit første kritikpunkt, så er det atommagterne, der har valgt selv at vende ryggen til Forbudstraktaten - både under forhandlingerne, under afstemningen 7. juli 2017 og siden - i øvrigt helt på linje med NATO-landene, herunder Danmark.
Hvad angår dit andet kritikpunkt, så henviser vi til et meget omfattende studie, som Research Services of the German Bundestag lavede i januar 2021: On the legal relationship between the Treaty on the Prohibition of Nuclear Weapons and the Non-Proliferation Treaty.
Studiet omhandler den påståede uforenelighed mellem de to traktater, og vi læser dets konklusion sådan, at fortællingen om den juridiske uforenelighed mellem TPNW og NPT først og fremmest bliver udtrykt og næret af repræsentanter for de stater, der er kritiske over for TPNW og af regeringsforbundne tænketanke og nedrustningseksperter.
Mens størstedelen af folkerettens litteratur - herunder eksperter i international nedrustningsret fra universiteter og forskningsinstitutter, samt deltagere (diplomater og akademikere) på FN's konference, som forhandlede TPNW, er kommet til den konklusion, at de to traktater er i et komplementært snarere end et konkurrerende juridisk forhold til hinanden.
Under tilblivelsen af traktaten gjorde man sig store anstrengelser for ikke at komme i konflikt med Ikke-spredningstraktaten, så den kom til at fungere som en tilføjelse til og ikke i konkurrence med ikke spredningstraktaten. Vi mener derfor, at regeringens frygt er ubegrundet, og at forholdet mellem TPNW og NPT er klart bedre end dets ry.
Vi ønsker alt godt for Ikke-spredningstraktaten, især at den kommer til at virke efter sit formål i artikel VI og danne ramme om virkelige afrustningstiltag. Vi har ikke kunnet se, at det har været tilfældet indtil nu. Det forekommer os, at de fiktive atomvåben, som nye lande måtte anskaffe sig, er mindre farlige end de meget store virkelige arsenaler, som de 5 + 4 nuværende atommagter har.
Vi er desuden overbevist om, at den bedste vej til at undgå spredning af atomvåben til nye stater, ville være den målrettede og hurtige afrustning hos disse ni stater, begyndende med de to største atommagter, Rusland og USA.
Tilbage til den aktuelle fare for atomkrig
Under folketingsdebatten i januar sidste
år blev det tydeligt, at alle partierne ønsker en atomvåbenfri verden, og vi er overbevist om, at alle også er enige om at ville undgå en atomkrig.
Den russiske regerings specifikke trussel om at anvende atomvåben, hvis USA og NATO overtræder en i øvrigt ubestemmelig grænse for indblanding i krigen, er en klar overtrædelse af FN-pagten, hvor man ikke må true med handlinger, der er ulovlige at føre ud i livet.
Vi frygter, at konflikten mellem stormagterne eskalerer til en 3. verdenskrig, der udkæmpes med atomvåben, derfor er det vigtigste at undgå yderligere eskalering.
Den russiske regering har ansvaret for krigen i Ukraine, men NATO/USA har ansvaret for, hvordan man selv reagerer og dermed et medansvar for, om krigen udvikler sig til en atomkrig.
Vi opfordrer derfor dig og regeringen til at gøre, hvad den kan for at undgå yderligere eskalation og tage skridt til at bevæge sig væk risikoen for atomkrig.
Til sidst vil vi opfordre dig og regeringen til at revurdere jeres holdning til Forbudstraktaten, samtidig med at I bruger alle de muligheder, der er for at fremme det fælles mål om en verden uden atomvåben, som både Ikke-spredningstraktaten og Forbudstraktaten tilbyder.
Med venlig hilsen
på vegne af
Forbyd Atomvåben, Miljøbevægelsen NOAH og Foreningen Demos
Hasse Schneidermann
Palle Bendsen
Tove Jensen
Udtalelsen som pdf- fil
Sidens top.
Regeringen nægter at deltage i historisk FN-møde mod atomvåben
Hasse Schneidermann Ida Harsløf og Palle Bendsen fra Forbyd Atomvåben – ICAN Danmark forsøgte torsdag at overbevise Folketingets Forsvarsudvalg om at deltage i FN's første møde for de lande, der har underskrevet et forbud mod atomvåben.
Arbejderen d. 3/6 - 2022
I denne måned mødes en lang række af verdens lande for at føre FN's forbud mod atomvåben ud i livet. Den danske regeringen boykotter mødet. I torsdags forsøgte en gruppe danske atomvåbenmodstandere at overbevise Folketingets politikere om at deltage i det historiske møde...
Læs hele artiklen
Sidens top.
|
2. juni 2002.
Udtalelse efter folkeafstemningen om EU’s forsvarsforbehold 1. juni 2022
Selv om forsvarsforbeholdet nu ophæves, er der stadig langt mere sikkerhed i humanitær bistand og fredelig konfliktløsning end i militær oprustning.
Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet og Danmarks fremtidige deltagelse i EU’s fremtidige militære samarbejde handler i hovedsagen om Unionens militæroperationer i udlandet og betyder intet for Danmarks forsvar eller Europæisk ”fælles forsvar” i den almindelige forstand.
EU’s ”Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik” spiller ikke nogen særlig rolle i medlemslandenes nationale forsvarsstrategier. Afskaffelse af forbeholdet betyder at Danmark får pligt til at finansiere – samt muligheden for at tilslutte sig – militæroperationer i udlandet.
Vi mener, at disse ofte iværksættes af magtpolitiske og med rå interesserevaretagelse rundtomkring i verden. På trods af udtalte ædle motiver om at skabe stabilitet, og udfolde dyder, er det de stærkeste og tidligere kolonimagter i EU, der udstikker kursen.
De har derfor lokalt været opfattet i forlængelse af tidligere europæiske kolonipolitik, uden den fornødne indsigt i og respekt for lokale forhold og har medvirket til at destabilisere lande, forstærke modstandsbevægelser og øge flygtningestrømme.
Vi mener mange af EU-missionerne har været fiaskoer, der slæber et blodigt spor af overgreb, ulykker og skandaler efter sig og at et EU, der opsøger ”strategisk autonomi” og vil være global ordenshåndhæver, først og fremmest må undersøge de overgreb der begået under EU-flag, og gøre noget for at imødegå dem.
Det forekommer os urealistisk, at Danmark, der tidligere har bidraget til den slags operationer i andre regi, i fremtiden vil nedlægge veto over for operationer som Frankrig, Tyskland og Italien ønsker at iværksætte.
Danmark har tidligere vist vilje til at deltage i den slags interventionspolitiske rammer, såsom NATO og det fransk-anførte EI2. Vi frygter derfor at et flertal i Folketinget også vil støtte ”aktivistiske” bidrag i EU-regi for at opnå samme anseelse som Danmark fået det inden for det atlantiske militærsamarbejde.
Derfor støtter vi et forlag om at danske soldater og udstyr sendes ud i aktivistiske bidrag med 2/3 dels flertal i Folketinget
Problemerne i mange af de Afrikanske lande, hvor EU-styrker er aktive træner sikkerhedssektoren, mangler ”good governance” der kan gøre noget ved arbejdsløshed, ulighed, skattely, kriminalitet og korruption. De problemer løser man ikke med militære midler.
Politikere har f.eks. varslet, at når forsvarsforbeholdet var væk skal Danmark deltage i EU’s sømilitære piratbekæmpelse ud for Somalia. Problemet med pirater i Somalia skyldes imidlertid, at de somaliske fiskere ikke længere kan leve af at fange fisk. Fiskene fanges og koralrevene ødelægges af store trawlere fra EU og Japan.
Det ville derfor være mere effektivt, hvis Danmark lagde pres på EU for at stoppe trawlernes rovfiskeri og for at sikre somaliernes ret til naturressourcerne i havet ud for Somalia. At sætte militæret ind er dyrt og bidrager kun til at fastholde Somalia i fattigdom og postkolonial udplyndring.
Vi opfordrer til at Danmark alene og via EU intensiverer den humanitært bistand, der kan være med til at ændre levevilkår og skabe stabilitet i regionen. Vi opfordrer samtidig til at Danmark i samarbejde med EU at støtte FN’s bestræbelser konfliktnedtrapning, fredelig konfliktløsning, fredsskabende og -bevarende indsatser også i de Afrikanske lande.
link til pdf-fil
Sidens top.
STOP FOR ANGREB OG KAMPHANDLINGER!
UDTALELSE FRA BESTYRELSESMØDE 24. FEBUAR 2022
I forlængelse af udsendt udtalelse fra onsdag den 23. februar om at Europa har brug for dialog og fredelige løsninger for Ukraine, siger vi:
Stop for angreb og kamphandlinger!
Rusland angriber nu Ukraine, og der er regulær krig.
Derfor er det første krav: Stop for angreb og kamphandlinger.
Derefter skal Rusland trække sine tropper ud og Ukraine skal efterleve Minsk aftalerne, så der kan findes en fredelig løsning for Donetsk og Lukhansk, som respekterer alle parter.
At det nu er kommet til krig viser, at den hidtidige politik med konfrontation og afbrydelse af fredelige forbindelser og dialog er forfejlet.
Der er i den grad brug for dialog og forhandlinger, og der er brug for at få FN og OSCE på banen.
Man kan ikke få fred, hvis man ikke vil tale med dem, man har konflikt med.
Udtalelsen som pdf-fil
Sidens top.
Udtalelse fra bestyrelsen d. 23/2 - 2022
Europa har brug for dialog og fredelige løsninger for Ukraine.
Rusland har ensidigt anerkendt løsrivelsesrepublikkerne i Donetsk og Lukhansk, og indsat tropper i området.
Fredsministerium mener, ligesom FN’s generalsekretær Antonio Gutteres, at det er en krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale rettigheder og protesterer mod dette brud på folkeretten.
I stedet for ensidige militære skridt burde Minsk-aftalen være respekteret, og brugt til at opnå en gensidigt accepteret aftale for løsrivelsesområdernes status.
Internationale aftaler garanterer nationale mindretals rettigheder til sprog, skoler, aviser mv., hvilket - som godt eksempel - er gennemført på begge sider af den dansk-tyske grænse.
Der findes altså anerkendte løsningsmuligheder, og Minsk-forhandlingerne anviste en mulig vej. Men Ukraines præsident Zelenskij har ikke villet realisere aftalerne - og Rusland valgte så magtens hårde sprog.
Europa har ikke brug for yderligere konfliktoptrapning, militær oprustning og økonomisk sanktionskrig.
Fredsministerium kræver derfor, at Rusland trækker soldaterne ud, og at Ukraine efterlever Minsk-aftalerne.
Vi opfordrer den danske regering til at presse vores nærmeste allierede til at afstå fra flere trusler om militær og økonomisk krigsførelse og i stedet iværksætte diplomatiske forhandlinger om en mulig genoplivning af MINSK- processen i OSCE-regi og i det såkaldte Normandy-format, hvor også de ukrainske synspunkter tillægges betydning.
Ligesom fred i Ukraine kun kan opnås ved en gensidig aftale, som respekterer alle parter, så kan den bagvedliggende sikkerhedspolitiske krise i Europa mellem Rusland, USA og NATO kun løses gennem en dialog, som giver sikkerhed for befolkningerne alle lande i Europa.
Europa har brug for konfliktnedtrapning, tilbagetrækning af militæret på begge sider af konfrontationszonen ned gennem Europa og forhandling om begrænsning af missiler og andre angrebsvåben, samt genoptagelse af de afbrudte tillidsskabende kontakter og aftaler.
Hent som pdf-fil
Sidens top.
Pressemeddelelse.
Fredsbevægelsen i Aarhus protesterer mod regeringens udspil om at modtage amerikanske tropper og våben i Danmark i fredstid med gadeuddeling og protestdemonstration lørdag d. 19.2. og med en "Fredsmanifestation mod oprustning og krigstrusler" lørdag d. 5.3.22. (Nærmere om tid og sted senere).
Regeringens udspil er en farlig sikkerhedspolitisk udvikling, der bryder med 70 års dansk udenrigspolitik og betyder en fastlåsning af danske udenrigspolitiske handlemuligheder i fremtiden.
At åbne for udenlandske tropper på dansk jord vil betyde afgivelse af suverænitet og vil være en farlig udvikling, der vil trække Danmark ind i centrum af en evt. kommende krig, som deltager og bombemål.
Med venlig hilsen
f/ Århus mod Krig og Terror
Helge Ratzer, tlf. 20 47 96 99.
Sidens top.
ALTERNATIVER TIL MILITÆR OG ØKONOMISK KRIGSFØRELSE
UDTALELSE FRA FREDSMINISTERIUMS ÅRSMØDE SØNDAG 6. FEBRUAR 2022
Fredsministerium er bekymret over den tilspidsede konflikt mellem Rusland, USA og NATO, som bestemt virker truende. Vi er også bekymret over, at der både internationalt og herhjemme er så langt imellem de besindige røster, der prøver at nedskalere konflikten og fremme forståelse og dialog.
Trusselsbilledet mod Ukraine misbruges til at fremme oprustning og NATO-udvidelser. Politikere, kommentatorer og presse taler om at vise fasthed og opbakning, også militært.
Ukraine har naturligvis ret til at søge optagelse i NATO, men Danmark og NATO bør sige nej tak, fordi en NATO-udvidelse vil hindre afspænding og skade Europas sikkerhed.
Der er i stedet behov for en fælles europæisk sikkerhed.
Vi får ikke fred og sikkerhed i Europa, hvis det ikke er sikkerhed for alle europæiske lande.
Vi opfordrer derfor den danske regering til selv at indstille al militær støtte til Ukraine og opfordre vores allierede til at gøre det samme. Vi opfordrer regeringen til at arbejde for at Ukraine i de nærmeste år internationalt betragtes som et neutralt land med ret til ikke-indblanding.
Hvad angår den større konflikt, som i disse år tydeliggøres i Ukraine, så er vi af den opfattelse, at der i den sidste tids mange diplomatiske udvekslinger med krav og modkrav mellem hhv. Rusland og USA og Rusland og NATO er opnået et nyt forhandlingsgrundlag, der bør anvendes som udgangspunkt i fortsatte diplomatiske, tillidsskabende samtaler om afspænding, nedrustning og gensidig forståelse om sikkerheden i Europa.
Vi opfordrer derfor den danske regering til at presse vores nærmeste allierede til at afstå fra flere trusler om militær og økonomisk krigsførelse og i stedet iværksætte diplomatiske forhandlinger om en genoplivning af MINSK-processen i OSCE-regi og i det ”Normandy”-format, hvor også ukrainske synspunkter tillægges betydning.
Den danske regering bør også her leve op til sine forpligtelser i UNSCR’s resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, og kræve, at de ukrainske kvinder, er med ved forhandlingsbordet.
Det er i år 40 år siden at Den Uafhængige Kommission for Nedrustnings- og Sikkerhedsspørgsmål, ledet af Olof Palme lancerede sin rapport om ”Fælles sikkerhed” som et sikkerhedspolitisk princip. Ifølge kommissionen kan sikkerhed ikke opnås ved ensidige nationale forsvarsbestræbelser eller i konfrontation med en modpart, men kun i samarbejde med denne.
Da tankerne blev lanceret var det en kritik af oprustningen under den såkaldt kolde krig og med et ønske om at fremme afspændingen mellem Øst og Vest. Begrebet blev i 1980'erne anvendt i flere vesteuropæiske socialdemokratier, ligesom Sovjetunionen under Gorbatjov bekendte sig til principperne.
Vi opfordrer den danske regering til at genoptage Oluf Palme kommissionens principper, og arbejde aktivt for etablering af en Fælles-Europæisk sikkerhedsstruktur, som ikke fortsat udelader Rusland fra en sådan. Vi foreslår at dette også sker i OSCE-regi og med udgangspunkt i Paris-aftalen fra håbets år 1991 og Budapest-aftalerne fra 1994 og 1999, der begge garanterer en sådan udelelig europæisk sikkerhed, og samtidig fastslår at ingen må bruge eller true med militær magt.
Yderligere information: Hasse Schneidermann, 2333 4460, hasse.schneidermann@gmail.com
WWW.FREDSMINISTERIUM.DK
som pdf fil
Sidens top.
Byrådsbehandling og debatmøde om atomvåbenforbud
Demonstration onsdag den 19. januar kl. 15-16 foran Rådhuset
Århus Byråd behandler på onsdag den 19. januar et forslag fra Enhedslisten om Tilslutning til ICAN Cities appeal.
Århus mod Krig og Terror vil derfor stille op foran byrådet med bannere og løbesedler.
Kom og vær med på onsdag den 19. januar kl. 15 til 16 foran rådhuset.
Begivenheden er også på Facebook: Byrådsbehandling https://fb.me/e/4vDChGVBr.
Debatmøde om atomvåbenforbud på Dokk1 lørdag den 22. januar kl. 13.30
Århus mod Krig og Terror holder debatmøde om atomvåbenforbuddet.
Vær med til uddeling af løbesedler foran Banegården fredag d. 21.1.22 kl. 13-14.
Kom og vær med til fysisk møde på Dokken lørdag den 22. januar kl. 13.30.
Mødet kan også følges online på Zoom: https://us02web.zoom.us/j/86168185579.
Baggrund
Atomkapløbet, som vi kendte det fra den kolde krig, er genoptaget. Vigtige nedrustningsaftaler er opsagt. Der er fuld kraft på oprustningen bl.a. med missilskjold. Atommagterne moderniserer deres atomvåben, bl.a. med nye supersoniske raketter. Det øger faren for en katastrofe.
Derfor har et stort flertal i FN vedtaget en traktat om forbud mod atomvåben. 86 lande har underskrevet og 59 lande har ratificeret traktaten, som i snart 1 år har været gældende. Atomvåben er nu ulovlige ligesom giftgas og andre forfærdelige våbentyper.
Desværre tøver nogle lande, heriblandt Danmark med at tiltræde traktaten. Derfor har ICAN iværksat en international kampagne, Cities Appeal, for at få alle med. Gennem Cities Appeal kan byråd opfordre deres regering til at tilslutte sig traktaten.
Appellen lyder:
"Vores kommune er dybt bekymret over den alvorlige trussel, som atomvåben udgør mod lokalsamfund overalt. Vores borgere har ret til at leve i en verden fri for atomvåben. Al brug af atomvåben, hvad enten det sker bevidst eller som følge af fejl eller uheld, vil have katastrofale, omfattende og langvarige konsekvenser for mennesker, samfund og miljø. Derfor støtter vi FN-traktaten, der forbyder atomvåben og opfordrer den danske regering til at tilslutte sig traktaten."
Foreløbig har over 50 norske byer har tilsluttet sig appellen, blandt andet Bergen og Oslo. Over 70 tyske byer har tilsluttet sig, blandt andet Berlin, Bremen og Flensburg. 4 delstater og over 60 byer i USA har tilsluttet sig, blandt andet New York, Washington og Los Angeles.
Se den samlede liste over tilsluttede byer her https://cities.icanw.org/list_of_cities
Med den konfliktoptrapning, der i øjeblikket sker, er det påtrængende, at alle, også byrådet, gør noget for at fremme dialog i stedet for optrapning.
Debatmøde om atomvåbenforbud på Dokk1 lørdag den 22. januar kl. 13.30
Debatmødet den 22.1. kl. 13.30 markerer 1-årsdagen for ikrafttrædelsen af FN’s forbudstraktat mod atomvåben med et video-indslag fra én af overleverne fra atombomben over Hiroshima i samarbejde med Louise og Rika fra Peace Boat organisationen i Japan.
Desuden oplæg om arbejdet med FN’s forbudstraktat internationalt og i Danmark samt lokalt om indsatsen for at få Aarhus Byråd til at tiltræde ICAN Cities Appeal til alle byer i verden om at lægge pres på deres landes regeringer for at få dem til at underskrive FN’s forbudstraktat.
Gratis adgang. Alle er velkomne!
Begivenheden kan også følges online på Zoom: https://us02web.zoom.us/j/86168185579.
Begivenheden er arrangeret af Århus mod Krig og Terror, som er medlem af ICAN og aktiv i ICAN Denmark. Følg os på Facebook: https://fb.me/e/27oxlf0TG.
Med venlig hilsen
f/ Århus mod Krig og Terror
Helge Ratzer, tlf. 20 47 96 99.
Sidens top.
|
